Category Archives: Festival

Sommerkoncerter

Vi er lige nu midt i forårets højsæson for koncerter og meget snart tager vi hul på sommerens mange festivaler. Men er man ikke festivaltypen, så er der stadig rigtig mange byfestivaler (altså hvor man kan cykle hjem og sove i egen seng hver aften) og andre muligheder for gode koncerter hjemme i København.

Af fede byfestivaler kan bl.a. nævnes Vesterbro Festivalen, Vanguard Festival, Strøm Festival, Trailerpark Festival, Jazzfestivalen og mange andre. Derudover er der fine sommerarrangementer som fx Pumpehusets “Byhaven” – som er række gratis koncerter henover sommeren på en lille scenen i gården foran Pumpehuset.

Pumpehusets gårdhave eller byhave danner super hyggelige rammer for gratiskoncerterne med fine upcoming navne. Der er bl.a. stillet en grill til rådighed, så man kan grille sin egen bøf (eller det var der sidste år) og så købe sine drikkevarer på stedet fra et lille skur á la Riga Boden.

Byheaven kører frem til september og første del af årets program er offentliggjort. Pumpehuset lægger hårdt ud den 10. juni med Magnolia Shoals (I know – det er mine nye darlings).

Pumpehuset.dk

Reklamer

Roskilde i bakspejlet

Nå, det har så åbenbart taget mig små to uger at komme mig efter festivalen. Men nu er jeg klar til at skrive lidt om det, og her kommer så min rapport fra årets festival, der igen i år var velsignet med sol og høje temperaturer. Mit Roskilde-team havde besluttet at betale en mindre sum for at undgå den lange gåtur hjem til teltet, hvorfor vi var orange-all-over med orange telt lige bag orange scene. Bonus: Naboerne var et par af medlemmerne fra det fine men nu desværre opløste band Larsen & Furious Jane. Kudos til Keld, Tom og Jørgen for at starte en fest i campen og på festivalen! IMG_3456

Lille Louie var med ude onsdag og “pisse” vores territorium af.

Igen i år var mit personlige program lidt heftigt,, og det skal siges, at der var en del, jeg ikke nåede. Mest af alt ærger det mig, at jeg ikke kunne holde dampen oppe til at se Sleigh Bells lørdag nat kl. 02.30. mitprogram

Torsdag

Første dag var som altid lidt tynd på programmet, men klart vi skulle jo se både Outkast og Rolling Stones. Eftermiddagen gik med at drible lidt rundt på pladsen og danne os et overblik over scenerne, de gode spisesteder og ikke mindst de gode barer. Et driveby forbi Earl Sweatshirt – mest fordi Miss P – min Roskilde-partner-in-crime – er tosset med Hip Hop. Me not so much.   IMG_3471

På vej til Roskilde

Outkast på Orange først på aftenen startede ikke helt den fest (for mig), som jeg havde forventet. Jo, det var da fedt at høre “Hey Ya!” og skråle med på “Ms. Jackson”, men det var måske lidt for tidligt, lidt for lyst og for lidt alkohol i blodet. I don’t know. Kort forbi Lykke Li, som også kedede mig lidt, inden jeg tog den lange tur ud til Apollo scenen uden for festivalpladsen. Her skulle den amerikanske sangerinde Banks spille, der med sine soulfulde tunge beats endelig fik gang i mig og min personlige fest. Lidt langsom start, men hun fik hurtigt kastet nerverne af sig og kom ud over rampen og festede sammen med et utrolig veloplagt publikum. IMG_3477 Photo credit: Unknown Philip (Tak for billedet, mester!)

Herefter tilbage til Orange scene og Rolling Stones, som allerede var i fuld gang. De ældre herrer gjorde, hvad de altid har gjort, spillede som de altid har spillet, og der var faktisk ligeså meget energi i dem, som da jeg så dem for 8 år siden. Det var en fest, og alle sang med på alle sange.

Fredag

Solen ramte teltet præcis klokken halv otte næste morgen, hvorfor det kun blev til 3,5 times søvn. Ikke så meget men fint nok – vi var jo lige begyndt. Et bad, morgenmad, kaffe og en lille is inkl. fatboys ved Ben & Jerrys boden, og vi var klar til at angribe dag 2. Først forbi Dilated Peoples på Arena – igen stadig not my thing, så vi gik hurtigt over til Warpaint, der skulle spille på den nye scene Avalon. Det var fedt at høre de fire amerikanske rockpiger live (endelig!) og især deres gamle hit “Undertow”. Og fredagen skulle byde på flere rockpiger, for lidt senere gik de tre californiske piger fra bandet Haim på scenen i et fuldstændig proppet Arena telt. Jeg havde i øvrigt været så heldig at hilse på Danielle og Este dagen før sammen med min musikmakker Simon, som åbenbart kender dem og har festet en del med dem. Men hooold nu kæft de gav den gas! De er et fantastisk liveband – utroligt nærværende og pisse gode til at tale til publikum og gejle os op. Den medbragte pink champagne blev indtaget i pausen herimellem. Damon Albarn formåede ikke helt at fange min opmærksomhed, men jeg var nok mest i øl- og snakkehumør på det tidspunkt, så den stakkels mand havde nok ikke en chance. IMG_3468

Man er vel stadig voksen på festival 🙂

Herefter skiftede vi musikgenre fra rock til elektronisk og tog over for at se Darkside, som var virkelig VIRKELIG fedt! Simon said: “Probably the best thing at Roskilde the last 8 years!”. Og festen sluttede absolut ikke med Darkside, for vi blev ved Avalon tog os en meget stærk drink hos Mesteren & Lærlingen, der lå lige uden for teltet og ventede på, at det super hypede synthpop band Future Islands gik på. Igen blev det den vildeste dansefest, og vi hoppede konstant i 1,5 time sammen med Samuel T. Herring, der med sin lidt for buff overkrop og hvide T-shirt proppet ned i et par stramme jeans er blevet kaldt indierockens nye anti-helt. Det er han, men kæft han og de gjorde det godt! Næste gang Future Islands er in town, så ser I mig hoppe rundt oppe foran scenen. Derefter gik jeg lidt død. Trentemøller var lidt kedeligt, men det var måske, fordi jeg lige var kommet fra Future Islands dansefest. Hvorfor jeg igen først kom i seng ved 4-tiden, aner jeg ikke. Men sjovt var det 🙂

Lørdag

Godt brugte lørdag morgen fik vi slæbt os op i Ben & Jerrys boden igen, hvor vi fik kapret en hængekøje og indtog morgenens nødvendige kaffe. Danske Bottled in England var det første musik vi kom ud at høre. Jeg må sige, at jeg synes, der er nogle gode elementer, men lidt rodet alligevel. Det to mand store band brillerer, når de har gæster med på scenen, og glad var jeg for besøg af Lydmor, Kirstine Stubbe Teglbjerg og Lucy Love (selvom jeg ikke er Hip Hop fan). Deres absolut bedste nummer er “The Fire” med vokal af Lydmor – et top lækkert nummer. Herefter blev vi “fanget” nede i Mads Nørregaard boden (præcis som sidste år!), hvor mine gamle gymnasievenner arbejdede. Og man må sige, at de nok har det bedste ‘backstage’-område med tv, popcornmaskinen, Mojito-slushice maskine og et køleskab flyt med kolde drikkevarer. Så efter 2 timer, drikkespil, champagne, meget stærke drinks og to Nørregaard-jakker blev vi sendt afsted igen med en gedigen eftermiddagsbrandert. Nørregaard2

Busted!

Mange var glade for Manu Chao koncerten. Det var jeg ikke. Synes det hele lød ens. Svenske Icona Pop startede til gengæld en popfest neden i Arena teltet. Nu nærmede vi os kl. 22.30 og Arctic Monkeys. Så jeg fik lige tanket op med mad og vand, inden jeg løb ned for at komme i pitten til mine rockhelte, som jeg har fulgt lige siden deres debut i 2005. Deres seneste album “AM” er blevet spillet minimum én gang om dagen på pladespilleren eller i den lille ipod, siden det udkom. Elsker det! Og det var fedt at danse og skråle med i pitten, selvom jeg var omgivet af teenagere. Spottede dog én 30+ mand, så vi nikkede lige til hinanden. Hurtigt videre ned til Interpol på Arena, som helt skandaløst var halvvejs tomt. Forstår det ikke, for Interpol er så pisse fedt. Om ikke andet kunne man jo bare se lidt på Paul Banks og savle. IMG_3505

Venter på Arctic Monkeys.

Fest i mediebyen og med Major Lazer på Orange. I seng kl. 4. Igen. Pyh!

Søndag

Brugt med brugt på! Hold nu kæft jeg var meget tæt på at give op denne morgen. Solen på teltet kl. …fucking… 7.30, og jeg var så smadret, som man ikke fatter det. Vi var så slidte på dag 4, og det var ikke et kønt syn. MEN en øl og lidt rockmusik så kommer man ligesom over den krise. Jeg havde glædet mig til at se Deerhunter, men det fungerede ikke rigtig den søndag eftermiddag – kun på nummeret “Helicopter” (som er et fantastisk nummer) skete der noget. Men det døde lige efter igen. Desværre. Kasabian på Orange var også en lidt tam affære, selvom de virkelig gjorde deres bedste for at vække det trætte Roskilde folk. IMG_3512

Deerhunters “Helicopter” er et virkelig smukt nummer.

Den evigt energiske skulle vise sig at være svaret for at overleve denne festivals 4. dag. Det var godt og langt bedre end på Northside og i Vega sidste efterår. Publikum var med hende denne gang. Hver eneste en i det store telt. Samt alle os udenfor. Folkevandring mod Orange scene, for lige om lidt var det Stevie Wonders tur til at sende os tilbage i tiden. Helt helt forkert startede manden ud med en slags sangundervisning, men efter ca. 20 minutter droppede han heldigvis den taktik og spillede det ene hit efter det andet. Det var godt. Vi var glade. Flere store fadøl blev indtaget på denne solbeskinnede aften. IMG_3529

Solen går ned over Stevie Wonder og Orange Scene.

Drake (who?) havde aflyst pga. sygdom, hvilket Jack White havde hørt fra deres fælles læge 🙂 – hvorfor Mr. White i stedet dukkede op på festivalen for at lukke fjerde dagen for os. Ikke alle var glade for denne udskiftning, men det var jeg! Hold nu kæft. Jeg elsker den mand og ALT, hvad han laver. Og han gjorde det igen. Spillede den vildeste guitar, havde taget det fedeste band med og fik os alle til at synge med på Raconteurs og White Stripes sange. Han sluttede traditionen tro af med “Seven Nation Army” og mit lille rockhjerte var lykkelig! IMG_3534

Jack White med blåligt hvidt lys, hvidt gulv, hvide forstærkere og selv helt i sort – med undtagelse af de hvide læderstøvler.

Tak for i år Roskilde! Jeg er spændt på at se, hvad du disker op med til næste år. Sender dig lige min playliste 😉 Jeg anmeldte et par koncerter for det irske blad State Magazine sammen med min musik-buddy Simon Roche. Her er lidt links til artiklerne: http://www.state.ie/live-reviews/roskilde-festival-2014-day-1-thursday http://www.state.ie/live-reviews/roskilde-festival-day-2-friday http://www.state.ie/live-reviews/roskilde-festival-day-3 http://www.state.ie/live-reviews/roskilde-festival-day-4 http://www.state.ie/features/photo-special/roskilde-festival-2014-thurs-fri http://www.state.ie/features/photo-special/roskilde-festival-2014-sat-sun

med emneordet

Roskilde – The masterplan

Godt, så blev det tid til Roskilde Festivalen. Det er onsdag. Teltet er oppe. Armbåndet sidder fast på håndleddet. Spilleplanen er printet, og cirklerne er lavet.
images

Masterplanen for min festival ser således ud….

Torsdag
Outkast
Lykke Li
Banks
The Rolling Stones

Fredag
Cancer
Warpaint
Haim
Damon Albarn
Darkside
Trentemøller
Future Islands

Lørdag
Hymns From Nineveh
Bottled In England
Jenny Wilson
Psyched up Janis
Manu Chao
Icona Pop
Arctic Monkeys
Interpol
Sleigh Bells

Søndag
Chorus Grant
Deerhunter
Kasabian

Stevie Wonder
Drake

Vi ses derude!

Northside 2014 retrospective

Northside festivalen er en voksenfestival – sådan da. Der er ingen varm dåsemakrel, som ligger og flyder. Festivalgæster har nyvasket hår hver dag. Maden er økologisk. Der er cocktailbar, vinbar og østersbar. Og så virker aldersgennemsnittet til at være en anelse højere end på Roskilde. Om alt dette er godt eller skidt, ved jeg ikke, men jeg var ret glad for det i mine tre dage på den århusianske festival.

IMG_3369

Fredag
Den australske sanger Ry X skulle åbne festivalen fredag eftermiddag og dermed også min festival. Jeg har nemlig glædet mig helt utroligt længe til at se ham live. Og det var super fint. Minimal opsætning med Ry Cuming selv på guitar og en makker, der agerede musikalsk altmuligmand.

IMG_3321

Efter et smut rundt på pladsen rundede jeg igen P6 Beat scenen og så det sidste af Bombay Bicycle Club koncerten. De næste på programmet (mit program) var Reptile Youth, som sammen med Ry X var dagens højdepunkt for mig. Jeg var decideret imponeret over deres sceneoptræden. Energiske og fandenivoldske med deres 80’er klingende poprock, som man kun kan blive fanget af.

En gourmethotdog blev indtaget.

Resten af dagen nåede jeg forbi Quadron, James Vincent McMorrow (hans første koncert i dk), Lana del Rey og The National.

Lørdag
Lørdagen startede lidt sent for mig, da jeg var på familiebesøg, så jeg nåede først ud til festivalpladsen ved 16-tiden, og missede så desværre Chorus Grant og The Brian Jonestown Massacre.

Men jeg lagde i stedet ud med de tre ugne rockchicks i Baby in Vain. Hold nu kæft, det var fedt. De fik seriøst taget til at lette på P6 Beat scenens enorme soltag. Ikke sidste gang jeg har hørt dem live.

Derefter stod den på , og så må jeg indrømme, at jeg holdt mig en lang pause, hvor den stod på champagne sammen med vennerne i ‘voksenområdet’ med den kæmpe vinbar, østersbar, sushibar osv.

IMG_3332

Sidst på aftenen hørte vi Nina Persson og Mew (nu med Johan Wohlert tilbage i flokken) og vi sluttede af med den vildeste og fedeste fest til Röyksopp og Robyn, hvor der blev spillet utroligt mange af Robyns sange. Score!

IMG_3355

Søndag
På den sidste dag vidste vi, at vi skulle ‘tidligt’ hjem, hvorfor vi også var tidligt på pladsen, for at nå så meget som muligt. Og vi lagde ud med Ane Brun på Blue stage, som virkelig var i sit és den søndag morgen.

Så hed det The Blue Van, Cold Specks og Flogging Molly, inden klokken endelig blev 17.05 go Lars H.U.G. gik på P6 Beat scenen. Det var en fantastisk tur tilbage til 80’erne med alle sangene, der bringer minder om diverse sodavandsdiskoteker på min lokale folkeskole. H.U.G. lagde ud med et nyt nummer og slog så derfra og direkte over i Natsværmer. Jeg var solgt som jeg tror de fleste andre ved teltscenen var den eftermiddag. Jeg glæder mig til hans nye album!

Vi fandt herefter – med lidt hjælp – frem til den hemmelige cocktailbar, som man kom frem til via et udkigsplateau, en dør, en gang, vindeltrapper ned igen, og så stod man der og købte cocktails til 110 kr. stykket! Det var den århusianske cocktailbar Skt. Pauls Apotek, der stod bag smugbaren, og det gjorde de godt må man sige.

IMG_3392

Pixies var lidt kedelige og kunne ikke rigtig få gang i mig, selvom de spillede alle klassikerne. Derfor besluttede jeg for at droppe den blå scene og lige se om jeg kunne nå lidt af Rhye-koncerten, inden jeg var nødt til at sige farvel til festivalen for at nå toget tilbage til København. Rhye var godt, lød spændende, lød som noget jeg vil tjekke ud.

IMG_3393

Så var det slut for mig og Northside 2014. Jeg er glad og tilfreds – der er kun få ting, som jeg var lidt skuffet over og få ting, som jeg ærgrede mig over ikke at have nået.

Så er der kun tre uger til Roskilde 😉

Northside 2014

Ok, efter en ufrivillig pause, så er jeg tilbage og satser på, at det bliver et stærkt comeback!

Da jeg næsten er på vej til Århus for at nyde 3 dage med indiemusik i den jyske hovedstad, så bliver mit første indlæg om festivalen, og hvad jeg har tænkt mig at skulle suse rundt og høre.
ae939454cf00df46a01207ce3d5663d231f4f268

Allerførst skal der ros afsted til app-udviklerne; NS14 app’en er enkel, overskuelig og har mange fine funktionaliteter. Når festivalen er slut, så skal jeg gerne fortælle, om den fungerede lige så godt under selve festivalen.

Nå. De tre dage her i juni er som altid spækket med super fine indienavne, og i min bog er fredagens program det stærkeste.

Mit program for de tre dage ser således ud:

Fredag
Ry X (must see!!)
Bombay Bicycle Club
Reptile Youth
Quadron
James Vincent McMorrow
Franz Ferdinand… dog samtidig med James V McMorrow 😦
Lana Del Rey
The National
Who Made Who

Lørdag
Chorus Grant
The Mountains
Baby in Vain
Temples

Nina Persson
Mew
Röyksopp and Robyn

Søndag
Ane Brun
The Blue Van
Lars H.U.G.
White Lies
Pixies

…Og så er jeg desværre nødt til at fange toget mod København, men hvis jeg blev og fik det sidste med, så ville jeg slutte af med at se Arcade Fire og Queens of the Stone Age.

Ses på NS14!

Se hele lineup på www.northside.dk

med emneordet

Offspring festivalen

Så starter sommerfestival sæsonen og det med 2 dage og 45 bands i Tivoli, og der er sket ting og sager med Tivolis musikprogram. Fredagsrock er fredagsrock, men den gamle have har i en del år leget lidt med at tage spritnye ‘up and coming’ navne ind og give dem tid og plads på de mindre scener. Og det fortætter de med og udvider endda deres 2 år gamle endags festival til en to dags ting med musik forskellige sjove steder rundt i haven som fx i radiobilerne og i Biergarten. Jeg var med sidste år, og det fungerede super godt.

Og der er fine fine navne på programmet i år. Her er en lille liste over de bands, jeg har udset mig og skal forbi og lytte til.

Fredag
My Bubba
Highasakite
The New Spring
Julias Moon
Darkness Falls
The Minds of 99
My Heart the Brave

Lørdag
Charlotte Haesen
Monophona
Scarlet Chives
Mads Björn
Mont Oliver
Blaue Blume
Kristina Renée
Kill J

Se hele line-up’et og læs mere om festivalen på Tivolis hjemmeside.

Efterårsfestivaler

Den 30. okt. til 3. november er åbenbart THE weekend, man arrangerer musikfestivaler i efteråret. Reykjavik eller Paris?
iceland

Iceland Airwaves
Weekenden for dette års fantastiske Iceland Airwaves festival i Reykjavik ligger på disse datoer. Og jeg har lige været inde og skimme årets program på den totalt udsolgte festival, og det ser fanme lækkert ud. Mange navne jeg aldrig har hørt om før = music heaven!
Af dem jeg har hørt om og ville prioritere, hvis jeg befandt mig på Island den weekend er The Balconies, Midlake, On An On, Savages, Jagwar Ma og Yo La Tengo.

Ikke så mange danske navne er med på plakaten i år, men dem der er, er ikke så overraskende: Mø, Baby In Vain og Shiny Darkly.
http://icelandairwaves.is/

Pitchfork Music Festival Paris
Er man i stedet mere i humør til at tage sydpå end nordpå, så er der samme weekend en festival i Paris arrangeret af favorit musikmagasinet Pitchfork (31/10-2/11). Fanme også et stærkt line-up, og jeg kan se, at der er flere gengangere fra Airwaves – så der må nogle direkte afgang mellem de to byer, der tjener fedt i disse dage.

Havde jeg råd til en direkte billet til Paris, så ville jeg bl.a. se Warpaint, Darkside, Junip og igen Savages, Jagwar Ma og Yo La Tengo. Men måske også Disclosure, Hot Chip, The Knife og så vores egne Iceage (fordi de er danske og totalt hypede).
http://pitchforkmusicfestival.fr/

Women playing the guitar ❤

med emneordet , , ,

Mit Roskilde 2013

Mandag. Roskilde-blues. Ondt i halsen (as always) men lykkelig og mættet med fantastiske oplevelser – både musikalske og ikke-musikalske.

I gang med at pakke ud, The National kører på anlægget, og jeg mindes koncerterne, jeg nåede og ærger mig over dem, jeg missede.
IMG_1576

Det har været et super fint Roskildeår trods min skepsis inden festivalstart. Høj sol og fest med en masse dejlige venner har selvfølgelig haft en kæmpe indflydelse på min oplevelse af weekenden. Men selvfølgelig har der også været super god musik – både de planlagte ting og koncerter som jeg ikke havde regnet med at skulle forbi – så her kommer der et hurtigt recap af min Roskilde-weekend.

Ready to rock’n’roll 🙂
IMG_3008

Torsdag
Torsdag eftermiddag ankom min festivalbuddy Patricia og jeg til Roskilde i god tid til at smide vores ting og få armbånd inden den første koncert på vores program, som var The Lumineers. Det amerikanske folkrock band spillede i et proppet Odeon telt, hvilket betød at vi ikke kom inden under dugen, da det regnede. Samtidig betød det også, at man ikke helt fik den samme oplevelse af koncerten – man var på en eller anden måde ikke 100 % inkluderet. Og det bliver lidt sværere at engagere sig for alvor i koncerten. Umiddelbart virkede bandet meget på, og da de halvvejs inde i koncerten spillede monsterhittet “Hey Ho” fangede de selv publikum uden for teltet, som skreg med på teksten – inklusiv undetegnede.

Turen gik næst over til Pavillion scenen, hvor post punk bandet Savages allerede var i gang med deres koncert. Mine forventninger til det her band blev desværre på ingen måde opfyldt. De virkede uoplagte, lyden var ikke i top og forsanger Jehnny Beth glemte endda teksten til en af sangene. Måske havde de fået lidt for meget at drikke inden koncerten? Måske var de tour-trætte? Jeg ved det ikke, men godt var det på ingen måde.

Vi slog et smut forbi Kendrick Lamar, men han var forsinket, og vi valgte i stedet at prioritere at komme over til Jake Bugg og få en god plads. Så turen gik tilbage til det hvide Odeon telt, og denne gang kom vi i god tid og fik en ok plads inde i teltet (hvorfor vi denne gang var i tørvejr, da regnen igen faldt). Jake Bugg fangede for alvor min opmærksomhed, og jeg kunne ikke andet end at lade mig rive med af hans energi, catchy sange og særegne stemme. Det var fedt at se ham med band – sidste gang var det kun ham og hans guitar. At tilsætte trommer, bas og en ekstra guitar giver mere karakter og dybde til numrene, som jeg lidt manglede sidste jeg hørte ham. Dejligt!
IMG_3002

Herefter var der en lang pause inden det næste must-see på listen, og vi gik lidt kolde den her første aften. Hvorfor vi lyttede til Ingrid feat. Lykke Li, Peter, Bjorn and John m.fl. på vej ned til teltet, hvilket vi kom til at fortryde ret så meget dagen efter, da vi fik at vide, at det havde været en fantastisk koncert. Øv øv!

Fredag
Morgen i teltet og vi fik serveret gammel dansk af vores übercool lejr-mates Morten og Mikkel. Så var vi i gang!
IMG_1512

Afsted til festivalpladsen for at skaffe en kaffe og en croissant inden dagens første koncert på Arena. Marie Key gjorde det super godt den halve time, vi nåede at høre af hendes koncert. Hun er så fin og charmerende ligesom sine sange, og det virkede som om hver eneste person i det store telt havde fuldt fokus på det finurlige tekstunivers, som de blev præsenteret for den fredag eftermiddag.
IMG_3017

Videre over til norske Highasakite, der leverede en fantastisk koncert. Pavillion teltet var på ingen måde fyldt, og det var ikke mange, som kendte musikken, men de, der havde fundet vej til koncerten, så ud til at være fanget af musikken. Jeg synes, at det er så fedt, når et band formår at gøre det – at fange et publikum, som ikke rigtig kender deres musik – og jeg er så spændt på at se, hvordan det kommer til at gå de talentfulde nordmænd.
IMG_3029

IMG_3025

Et smut forbi Dead Can Dance, som jeg ikke rigtig kender, men det var ret fint med deres orientalsk inspireret musik.

En ribbenstegssandwich var hvad festivalteamet nu havde brug samt en lille pause, hvor fusserne fik hvile, og så blev der samtidig tanket godt op med øl.
IMG_3018

Patricia holdt en lidt længere pause, og jeg smuttede over for at se islandske Of Monsters and Men. Dejligt dejligt musik fra et utroligt veloplagt band, der fik banket en folk-fest i Arena teltet.
IMG_1528

Den Sorte Skole fik ikke helt startet den fest, som jeg havde regnet med. De er super cool, og jeg kan godt lide ideen, men opbygningen af numrene var alt for lange, og de mistede publikums opmærksomhed, som i stedet begyndte at tale sammen. Ærgerligt.

Flere drinks og jeg lod mig overtale til at gå med til Rihanna koncerten på Orange – eller dvs. Patricia røg ind i pitten, så jeg fandt mig et godt sted ude på pladsen og besluttede mig for at give mig hen til det og tage det for, hvad det var. Og jeg må sige, at hun er en god entertainer og en dygtig sangerinde. Jeg indrømmer det! Der blev vippet med den ene fod under flere af sangene 😉 Dead sexy!
IMG_3141

Ikke mere livemusik til os den aften, men vi fik festet til den lyse morgen – helt bogstavelig talt.
IMG_1543

Lørdag
Lørdag var for mig den helt store dag med 11 navne på min liste, men det gik lidt galt for mig, og jeg nåede på ingen måde alle koncerterne, hvoraf det nok ærger mig allermest, at jeg ikke nåede Unknown Mortal Orchestra.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, mødet med en lang række gode og gamle venner samt en gedigen eftermiddagsbrandert kom lidt i vejen for min planlagte rute.

Nå, men morgenhygge i lejren efterfulgt af et tiltrængt bad hos musikbuddys, som havde fået en af de ‘exclusive’ værelser på Slagteriskolen udgjorde lørdag formiddag for mig og Miss P.

Ud på eftermiddagen sad vi i solen og drak en øl og faldt i snak med Metallicas merchandise-mand, som skulle blive vores øl-supplier flere gange i løbet af aftenen. Meget skægt.

Første lørdagskoncert blev derfor Kris Kristoffersen klokken fem. Helt alene med sin guitar og mundharmonika var han på den lige pludselig enorme scene, og ja – der druknede han vist en smule. Det blev hurtigt meget ensformigt og lidt kedeligt. Så vi satte kursen forbi vennerne ovre i Nørgaard-biksen. Der blev indkøbt diverse sømandstrøjer og indtaget kølig hvidvin (og her var det så at vi missede både Unknown Mortal Orchestra og Quadron).

Tilbage til Orange hvor The National havde fået tjansen at spille et par timer før Metallica. Ikke en nem opgave men de gjorde det fanme godt. Som altid. Jeg stod way bagud på pladsen, men dansede og skrålede med som stod jeg i pitten. Det var fedt og selvom Matt Berninger og Co. ikke talte og joket så meget som til deres Loppen-koncert 2 uger tidligere, så virkede de stadig utroligt veloplagte.
IMG_1550

Til Metallica nåede vi sgu ind i pitten. Jeg er ikke umiddelbart metalfan, men jeg er vokset op med Metallica og var der udelukkede for at høre så mange numre fra The Black Album som muligt, og bandet fik da også sendt et par stykker afsted til os nostalgikere. Det var fedt at opleve dem live.
IMG_3234
IMG_3257

Derefter startede vores lørdagsfest for alvor op, og vi fik danset igennem til både Chase & Status og til Angel Haze. Vi lukkede endnu engang pladsen og gik hjem efter solen var stået op.

Søndag
Godt brugte og helt helt trætte i vores kroppe søndag morgen. Vi fik os en ret langsom start, da der også var lidt tømmermænd involveret. Men vi fik da samlet os sammen og pakket vores habengut ned, inden turen gik op til James Blake koncerten på Orange.
IMG_3264

Søndag var sommeren for alvor kommet til Roskilde. James Blake så ud til at smelte væk på scenen, og vi blev lige så langsomt brændt af nede på plænen. Det er ret fedt med Blakes dubstep, og der er rigtig mange helt fantastiske numre i hans repertoire. Dog bliver noget af det lidt ensformigt – især når der ikke er så meget vokal. Det er nemlig her, at James Blake skiller sig ud og sammensætter noget unikt – med sin fine fine stemme.

Herefter rundede vi Cosmopol og lyttede lidt til Azelia Banks, som var ret forsinket. Men vi var ret flade og kunne ikke rigtig komme op i gear. Måske var vi også ved at være musikmættede, for heller ikke Black Rebel Motorcycle Club kunne få mit trætte korpus i omdrejninger.
IMG_1555

Vi besluttede os derfor for at vente til Queens of the Stone Age og så ellers smutte hjem efter den koncert.

Jeg ved ikke, hvad det er med Josh Homme, men jeg bliver en lille smule forelsket hver gang, jeg ser ham live. Fuck, hvor er han bare for sej! Hans mega cool rockattitude, som aldrig bliver for meget, den måde han rocker med sit venstre ben på samtidig med, at han river rundt på den guitar. Jeg kan slet ikke få nok. Han er så fandens charmerende på den helt utroligt manddige måde. Derudover gav Queens of the Stone Age en solid lektion udi rockgenren, så selv de blødeste Rihanna fans måtte give sig. For mig var det den perfekte afslutning på festivalen. Mit lille rockhjerte var og er glad!
IMG_3278

med emneordet , , , , , , , , ,

Roskilde is on!

Så er det nu! Den store festival weekend. Og selvom jeg har brokket mig over programmet, så glæder jeg mig alligevel, for der er en del musik, jeg skal høre – og så selvfølgelig se og feste med en masse dejlige venner.

De sidste ting er ved at være på plads – og jeg mangler faktisk bare at pakke, hvorfor jeg er top glad for at vejret ser ud til at blive bedre og bedre og min taske bliver mere og mere let.
I’m ready and have my festivalface on!
roskilde2011

Teltet er oppe i Area J – hvilket betyder *SHHHH* – de gamle skal sove (note-to-self: husk ørepropper). Og det ser i år ud til, at de varme bade er utroligt tæt på. Top dollar!

Nå, men det er jo først og fremmest musikken, det skal handle om. So here goes!

Torsdag kommer den – ifølge min plan – til at stå på:
The Lumineers
Savages
Jake Bugg
Ingrid feat- Lykke Li, Peter Bjorn and John, Mike Snow, coco, J. Åhlund and Guests
Og måske lige forbi Baauer, Christian Hjelm og Animal Collective, hvis jeg når det.

Fredag er der lidt flere navne på og jeg er nødt til at prioritere:
Highasakite
Bombino
Jonathan Wilson
Of Monsters and Men
Suuns
Den Sorte Skole (partyparty)
Kirstine Stubbe Teglbjærg

Sorry. En fanvideo – men det er et fuckin godt nummer!!

DET bliver en fest. Her DR2 tema om Den Sorte Skole på Roskilde i 2010: http://www.youtube.com/watch?v=cP8txIeJC4c

Lørdag bliver insane med 11 navne, jeg gerne vil se. Ved ikke helt hvordan jeg skal få det til at hænge sammen:
Efterklang
Kris Kristoffersen
Ásgeir Trausti
The National
Unknown Mortal Orchestra
Quadron
Metallica
Sigur Rós
Goat
Chase&Status (partyparty)
When Saints Go Machine

Søndag er mine øre som vanligt ved at være godt mættet, men jeg skal da lige nå forbi:
James Blake
Black Rebel Motorcycle Club
Queens of the Stone Age
Calexico
The Bots

En af de gode vejr-updates:
byvejr-roskilde Ingen gummistøvler!

http://roskilde-festival.dk/
https://www.facebook.com/orangefeeling?fref=ts
https://twitter.com/orangefeeling (tagging: #rf13 #orangefeeling)
Instagram: roskildefestival

Følg også gerne mig på Instagram: @andthegazelle

med emneordet

Mother Lewinsky på Roskilde

Jeg har tidligere skrevet om Mother Lewinsky og er stor fan af deres fængende og fascinerende indie-classical musik. Og de er i øvrigt et fabelagtigt live-band – man kan ikke andet end at lade sig rive med af deres entusiasme og tydelige kærlighed til musikken.
ML-press sort_hvid-1

De tre drenge spillede i går aftes på Roskildes Pavillion Junior scene kl. 17.30.
Virkelig en koncert jeg godt gad have set, men skæbne ville ikke at skulle omkring Roskilde i dag.

Lewinsky mødrene har som optakt til festivalen kastet et par godter efter os…

Derudover har de kørt string karaoke her i warm-up dagene nede ved Agora K (tæt på badesøen), og jeg tænker, det har været sjovt. Her er en video fra deres øver…

https://www.facebook.com/motherlewinsky

med emneordet , , ,
Reklamer