Category Archives: Alternative

Lytter lige nu til…

Yellowstraps x Moodprint “Landscapes”

Hold nu kæft det er fint!!

Reklamer

Lytter lige nu til…

CSI WAR Charlie Said I Was A Romantic “Love/Forever”

CSI WAR eller Charlie Said I Was A Romantic er danske Tue Damskovs sideprojekt, hvor han får skabt nogle lækre melodiske popsange med et drys nordisk melankoli, som går lige hjertet på en gammel melankoliker som mig.

EP’en af “Love/Forever” udkommer mandag den 26. januar, men allerede lørdag den 24. januar er der release event i Raahuset på Vesterbro med gratis entré 🙂
På CSI WARs hjemmeside er der mulighed for allerede nu at lytte til musikken.

https://www.facebook.com/pages/CSI-WAR-CHARLIE-SAID-I-WAS-A-ROMANTIC/158402214250462?fref=ts

http://charliesaidiwasaromantic.dk/

Alt-J til København

Endelig!! Endelig kommer de til København. Alt-J. jeg har været forelsket siden jeg hørte “Fitzpleasure” første gang for et par år siden. Det engelske band er på vej med nyt album “This Is All Yours”, som udkommer den 22. september.
alt-j

Herefter tager de jo på turné og denne turné rammer heldigvis Danmark og København i Februar til næste år. Desværre er det i TAP 1, men så må det være noget med at komme tidligt og placere sig godt i forhold til højttalere osv. De kommer!! Og jeg glæder mig som et lille barn 🙂

Første single fra kommende album var det meget omtalte “Hunger of the Pine” med et Miley Cyrus sample, som jeg personligt ikke er tosset med. Mest fordi jeg synes, at kvinden er talentløs.

Alt-J. Koncert i Kbh. Februar. Min dag og hele februar er reddet 🙂

www.altjband.com
tap1.dk

med emneordet

Lytter lige nu til…

Jack White “Lazaretto”

med emneordet

Ugens koncert

Som man måske har fornemmet, så er jeg i et “pop kinda mood” lige for tiden. Så ugens koncert bliver på Beta med det svensk-engelske band Dark Horses.

Der er flere fine koncerter i denne weekend (se koncertlisten for flere spændende navne), men jeg har altså valgt at tage turen til Amager nu på fredag den 11. april for at høre noget dark pop. Bandet har i øvrigt et nyt album på vej, så det kommer man nok til at høre lidt af på fredag. Det bliver godt. I know it!

Man kan i øvrigt stadig nå at deltage i min konkurrence om at vinde 2 billetter til netop denne koncert. Jeg trækker vinderen i morgen ved 12-tiden. Se hvad du skal gøre i indlægget.

www.beta2300.dk

darkhorsesmusic.com

St. Vincent

Første gang jeg stiftede bekendtskab med den amerikanske sangerinde var på det fænomenale soundtrack til teenagefilmen New Moon (Twilight filmene) fra 2009, hvor St. Vincent samarbejdede med Bon Iver og lavede den smukke smukke sang “Roslyn”.
st_vincent
Annie Clark er hendes rigtige navn og trods sine kun 31 år udgav hun sit fjerde album for en måneds tid siden, som har fået titlen “St. Vincent”. Spændet på dette fænomenale album går fra energiske sange som fx ‘Birth In Reverse’ med guitardistortion som en lækker topping oven på ultra stramme beats, der sætter gang i fødderne som en anden Footloose film. Til bløde popballader som ‘Prince Johnny’, hvor lytteren for alvor bliver trukket ind af Annie Clarks forførende stemme. Annie Clark har noget på hjertet og sender gerne budskaber og tankevækkere afsted med sange som fx ‘Digital Witness’ og hendes kreativitet og musikalske bredde er for alvor tydelig blevet på dette album, hvorfor man på intet tidspunkt keder sig i løbet af de 11 sange.

St. Vincent spiller på årets Northside festival i Aarhus, og jeg glæder glæder mig som et lille barn til at høre hende live.

ilovestvincent.com
Northside.dk

med emneordet , , , ,

Et hidsigt pip fra The Dead Weather

Og så til noget helt HELT andet… For nu kom hele den nye sang fra The Dead Weather, som vi fik et sneak peak af for et par måneder siden. Sangen har fået titlen “Open Up (That’s Enough)”, og et nye album fra den hårdtslående rockkvartet er altså på vej – men først i 2015.

Thedeadweather.com

med emneordet , , , ,

4 Guys From The Future

Så udkom andet album fra 4 Guys From The Future, og det lyder lovende. Jeg var ret glad for debutalbummet “Under The New Morning Sun” fra 2010.

Så jeg glæder mig til at få fingrene i det nye album og dykke ned i deres melankolske univers, som er flot båret af Bjarke Porsmoses karakteristiske stemme.
4guys

Første single fra det nye album, som ar fået titlen “Adagio”, er sangen “Nothing To Say”.

4 Guys From the Future spiller på Loppen fredag den 6. december – i øvrigt sammen med hypede Pre-Be-UN.
www.loppen.dk
https://www.facebook.com/4guysfromthefuture

med emneordet , ,

Hør 30 sek. af The Dead Weathers kommende single

Åhh, det her har jeg ventet på og drømt om længe. Nyt materiale fra The Dead Weather! Jeg elsker Jack White, og jeg elsker Allison Mosshart – at de skulle lave et band sammen var for mig en supernova-konstellation.
thedeadweather

Jeg var (selvfølgelig) med til den eneste koncert, bandet har givet på dansk jord tilbage i 2009, men The Dead Weather sprang over Danmark med udgivelsen af andet album året efter, så jeg hungrer efter noget dødt vejr i liveudgave.

Derfor var det en fantastisk nyhed, der tikkede ind i mit Twitter feed i slutningen af august, om at The Dead Weather arbejdede på nyt materiale. Nu kan vi så få en lille smagsprøve på det med 30 sekunder af “Open Up (That’s Enough)”. Albummet er først planlagt til at udkomme i 2015 (håber VIRKELIG at det er en and).

Puha, hvor jeg dog glæder mig helt ondssvagt! Og så krydser jeg monster meget fingre for en dansk koncert.

http://thedeadweather.com/

med emneordet , ,

The Virginmarys på Beta

På grå og regnfuld dag og for mig den værste mandag i usandsynligt lang tid, hoppede jeg modvilligt på cyklen og tog den 20 minutter lange tur ud til Amager og Beta – som er ved at blive et af mine favorit spillesteder i København. Fordi jeg havde lovet min veninde Tilde, at jeg ville tage med, og fordi at det i sidste ende måtte være federe end at sidde derhjemme og have det ad helvede til over den her lortedag.
thevirginmarys2
Foto: Kenny Swan

På Beta skiltet var der med et stort hvidt ‘V’ og et billede af de tre fyre, som udgør The Virginmarys, lovning om en aften med ren rock sprøjtet direkte ind i venerne. Hvilket var præcis, hvad jeg havde brug for den her aften.

Musikken er rock i den tunge ende, og er man til fx Foo Fighters og The Hives, så vil du helt sikkert kunne li’ The Virginmarys.

Publikummet var hovedsageligt mænd – no surprise – men lidt underligt var der ikke dukket så forfærdelig mange op. Måske fordi at The Virginmarys var oppe imod 90’er giganterne Soundgarden, som skulle spille i Forum. Ikke desto mindre var der en god energi blandt publikum, hvor flere kunne teksterne – og man kunne i det hele taget ikke undgå at lade sig rive med af den støjende, kantede rockmusik med forsanger Ally Dickatys lækre rå stemme.

Men de tre engelske fyre fra Macclesfield nær Manchester virkede upåvirket af, hvor mange (eller få) der var dukket op, og gav den max gas. En energieksplosion er nok den bedste måde, jeg kan beskrive det på, og selvom der ikke bliver sagt meget mellem numrene, så formåede The Virginmarys alligevel at komme helt ud over scenekanten. Virkelig dygtige musikere, sindssygt godt sammenspillet og går ‘all in’ live. Det er fedt.

Som Tilde sagde: “Ens smil blev kun større og større i løbet af aftenen samtidig med, at en ringen for ørerne blev højere og højere.”

Jeg er vildt fascineret af trommeslageren, som brugte hver eneste muskel i sin krop, når han hamrede løs på trommesættet. Han måtte endda op og stå flere gange for ligesom at få fart og kraft nok i trommestikkerne. Det er længe siden, jeg har set så sindssyg en trommeslager. Og det var så super tight hele vejen igennem – det var for vildt. Jeg Må simpelthen se det her band igen! Come back!

Elsker det her nummer og så er det en flot video, de har fået bikset sammen. Minder mig lidt om Foo Fighters “The Pretender”.

Her er en ‘stripped’ version af “Just a Ride”.

Lidt billeder fra koncerten taget af Beta’s fotograf.
thevirginmarys
Foto: Kenny Swan
thevirginmarys_drums
Foto: Kenny Swan
thevirginmarys_band
Foto: Kenny Swan

Flere billeder på Betas hjemmside: http://www.beta2300.dk/g/oversigt/the-virginmarys

Debutalbummet har fået titlen “King of Conflict” og udkom i februar 2013. I juli udgav bandet en akustisk version af sangene på med fællestitlen “Stripped” – og jeg gaflede det fine box set i mandags, hvor man får begge CD’er.

http://www.thevirginmarys.com/site/
https://www.facebook.com/TheVirginmarysOfficial?fref=ts

med emneordet , ,
Reklamer