Beatday

Beatday er Københavns fantastisk musikfestival. Tror jeg. For jeg har rent faktisk aldrig oplevet festivalen endnu, selvom den har 2 år på bagen.
Men line-up’et ser ekstremt lovende ud i år og byder bl.a. på ‘up and coming’ bands som Efterklang, Choir of Young Believers og Balstyrko. Bands som man (læs jeg) endnu ikke kender som Crystal Castles, Ladytron og The Temper Trap.
Festivalen vokser fra år til år og er nu en 2-dags festival med store internationale tungvægtere som Band of Horses, Basement Jaxx, The Ting Tings, Arctic Monkeys og The Raveonettes.
Dog vil jeg sige, at priserne er steget uforholdsmæssigt meget. Jeg ved godt, at der er kommet flere og større bands til, men 900 kr. for 2 dage med 16 bands er meget sammenlignet med Roskildes 4 dage med 175 navne, og som koster 1800 kr. Måske er det derfor, at der endnu ikke er udsolgt, når der nu engang kun er 10.000 billetter til salg?
Nå, jeg kan ikke slutte med at være negativ. Så jeg vil vil sige, at jeg HAR købt min billet (da den stadig var billig), og glæder mig helt ekstremt til de to dage i Valbyparken!