Måske er det januarmåneds kommende rockkoncert i Berlin eller måske har jeg bare hørt lidt for meget sukkersødt indie-singer/songwriter musik i december. I hvert fald står mit personlige musikbarometer på rock og den lille ipod har lige nu Black Rebel Motorcycle Club på repeat. 2012 skydes i gang med noget tråd!
Other Lives “Dust Bowl III”
Som en amerikansk musikjournalist har skrevet: “Other Lives – the best band you never heard!”
Jeg er i julestemning (endelig), og jeg har en svaghed for de gamle croonere, der synger julesange som White Christmas, Silent Night, I’ll Be Home for Christmas osv.
Med lidt hjælp fra et par af gamle drenge vil jeg ønske jer alle en glædelig jul!
James Vincent McMorrow
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en svaghed for Irland og irske musikere. Men det er ganske enkelt fordi de laver så fantastisk meget kvalitetsmusik. Og jeg er især glad for McMorrow, som jeg har fulgt siden hans allerførste EP fra 2008.
Så er der ved at være gang i planlægningen af koncerter i foråret. Jeg har allerede en liste over de koncerter, som jeg synes er interessante, og listen vil nok vokse, som flere koncerter bliver annonceret. Stjernerne er sat ved de bands, som er et must for mig 
19. januar: Ulige Numre, Forbrændingen
25. januar: The Walkabouts, Lille Vega
26. januar: Kaizers Orchestra, Store Vega
1. februar: Claus Hempler & Dicte, Lille Vega
11. februar: First Aid Kit, Lille Vega
16. februar: The War on Drugs, Lille Vega*
19. februar: The Maccabees, Lille Vega
19. februar: The William Blakes, Amager Bio
29. februar: Loney Dear, Ideal Bar*
5. marts: Active Child, Lille Vega*
7. marts: The Drums, Amager Bio
10. marts: Tindersticks, DR Koncerthuset
17. marts: Mark Lanegan, Amager Bio
29. marts: Bernhoft, Store Vega
13. april: The Asteroids Galaxy Tour, Store Vega
14. april: Whomadewho, Lille Vega
18. april: Ginger Ninja, Lille Vega
20. april: Oh Land, DR Koncerthuset
21. april: I Got You On Tape, DR Koncerthuset
21. april: Our Broken Garden, Rust
22. april: Hymns From Nineveh, Store Vega
27. april: Choir of Young Believers, Store Vega
10. juli: Pearl Jam, Forum*
Lige nu glæder jeg mig allermest til Loney Dear i februar.
Puha, november måned forsvandt hurtigt. Kan jeg overhovedet finde 5 numre at sætte på listen, som ikke også var på oktober måneds liste? Nu har jeg jo lavet om på konceptet (fra 3 til 5), så jeg graver ned i hjernen…
1. Benjamin Francis Leftwich “Atlas Hands” (Er mit wake-up nummer – helt utrolig dejligt)
2. The Black Keys “Lonely Boy”
3. Waters “O Holy Break of Day”
4. Bon Iver “Michicant”
5. The Joy Formidable “Endtapes”
Så er vi forbi 1. december og billetten til næste års Roskilde Festival er i hus! Faktisk blev den købt på dagen, hvor billetterne blev sat til salg. Det er vist ‘en første’ for mig.
Bruce sagde jo, at han vil komme, og da min Roskilde makker er KÆMPE Bruce-fan, så mente hun at vi skulle købe billetter den 1. december kl. 10 for at være sikre på at komme med. Så det gjorde vi. Så vidt jeg ved er Roskilde endnu ikke udsolgt. Gad vide om der er løbenumre på billetterne? Kunne være sejt at få nummer 1.
Jeg synes klart, at Bruce fed, men jeg har aldrig fulgt ham på samme måde som Siri (= superfan nummer 1). Men det kan være at jeg kommer til det!. Så kom lige med tip om, hvad jeg skal lytte til. Hvad synes du er hans bedste nummer?
Jeg har i mit 36 år lange liv kun været i London én gang og endda kun i 2 dage. Det er simpelthen for lidt! Pengene er lidt low for tiden – især pga. julen – så nu må jeg gøre et eller andet for at komme afsted og opleve den her by. SAS har en lidt anderledes konkurrence igang men denne gang en konkurrence, hvor man har en ok chance for at vinde. For man skal skrive om hvorfor man netop vil afsted til den valgte by.
Hvis jeg vandt en rejse til London, så ville jeg jo gå fra den ene koncert til den anden. ALLE de store navne lægger jo vejen forbi London, men så absolut også alle mulige mindre navne, som ikke er nået til Danmark endnu. Jeg ville vælge en weekend med omhu og så sørge for en flyafgang, så man lander i tid til en koncert den første aften
Det lyder måske lidt skørt, men alle der har fulgt min blog ved, hvor meget jeg går til koncerter og hvor meget jeg vil gøre for at komme til koncerterne. Og i den henseende er London jo et mekka for sådan en som mig.
Wembley Stadion er et sted, hvor jeg godt kunne tænke mig at opleve en koncert. Eller en tur på Glastonbury Festival (Europas største musikfestival) ville da heller ikke være af vejen. De har en tendens til at have det fedeste line-up, der altid er lige en tand bedre en Roskilde.
Jeg har allerede luret, at The Black Keys spiller i London i weekenden d. 10.-12. februar, og så er det ellers bare at finde ud af, hvilke andre bands man kunne nå at høre den weekend
Vinder jeg, så dropper jeg den planlagte tur til Berlin og hiver alle pigerne med til London i stedet!
Nu bliver jeg helt tændt på idéen, så hvis jeg ikke vinder, kan det være at jeg selv må spytte i kassen alligevel og hoppe på et fly til London den weekend. Hehe!
Der har været halvvejs radiostilhed fra mig de seneste par uger. Sorry! Studier, nyt job og alt muligt andet har optaget min tid, men jeg vil bestræbe mig på at få lidt flere ord fra hånden – trods jul, eksamen og alt det der.
De to sidste koncerter af mine “7 i rap” var Bon Iver og Fleet Foxes begge i Falconersalen, og jeg bliver nødt til lige at give dem et par enkelte ord med på vejen.
Lyden var overraskende god til Bon Iver koncerten i hvert fald der, hvor koncert-crew’et havde taget opstilling. Justin Vernon og band var i umådelig god form og fangede vores opmærksomhed fra første sekund.
Det var smukt og overraskende rørende, og så er der bare tale om fantastiske musikere, der kunne gå fra at fyre den max af til at spille så intens, at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Fantastisk fantastisk! Tror faktisk at det var endnu bedre end sidst Bon iver gæstede Danmark.
De ti videoer, som er blevet produceret til ti numre fra Bon Ivers seneste album, er sindssygt smukke. Se dem allesammen på Soundvenue.com.
Fleet Foxes koncerten havde jeg også høje forventninger til, men den var knap så god. Den helt afgørende faktor var, at de (bandet) tog sig helt urimeligt lang tid mellem hvert nummer. Det føltes som 5 minutter, men det var nok kun 2. Det var dog nok til, at folk begyndte at tale sammen meget højlydt. På den måde gik luften ud af koncerten og energien forsvandt fuldstændig. De genvandt en smule af energien i de smukke sange, men det var ikke nok til at det blev en god oplevelse. Ærgerligt. Fra mine koncertbuddies har jeg dog hørt, at de gav en fantastisk koncert på en musikfestival i Tyskland aftenen efter. Surt for os københavnere.
Anyhow, så lukker koncertsæsonen snart ned hen over julen og i begyndelsen af januar. Inden da lukker jeg dog personligt sæsonen af med et brag, nemlig Raveonettes koncerten lørdag den 10. december.
Alberta Cross
